DUF tilbyder målrettede workshops til foreningsledere om “Fremtid i Forening”

Hvordan ser fremtiden ud for jeres forening?

Få inspiration og værktøjer til at engagere unge og fremtidssikre foreningen med et af DUFs workshop-tilbud, som tager udgangspunkt i nyeste viden om unges behov for fællesskab og potentialet i den demokratiske medlemsbaserede forening.

Har I lyst at arbejde med emner som unge, motivation, foreningsliv og fællesskab? DUF tilbyder målrettede workshops til foreningsledere, hvor viden fra DUFs forskningsprojekt ”Fremtid i Forening?” omsættes til praksis.

Hvad?
Fx tre timers workshop om Fremtid i Forening, der afholdes ude hos jer.

Hvorfor?
I får opdateret viden om unge, fællesskaber og foreningsliv, som I gennem helt nye værktøjer kan bruge til at udvikle jeres forening.

For hvem?
Lokale foreningsledere.

Hvad koster det?
Workshoppen er gratis for lokalforeninger i DUFs medlemsorganisationer.

Hvordan og hvornår?
Kontakt DUF via www.duf.dk/fremtidiforening – så fortæller vi mere om, hvad vi kan tilbyde jer.

 

Lovforslag på vej om offentliggørelse af alle foreningers regnskaber

Folketinget behandler p.t. et lovforslag, der efter vedtagelsen vil lovfæste kommunernes pligt til at føre tilsyn med foreninger, der modtager offentlig støtte. I lovforslaget lægges der desuden op til, at alle folkeoplysende foreningers regnskaber skal offentliggøres på den pågældende kommunes hjemmeside. Det er kommunerne, der vil få ansvaret for at administrere dette. Forslaget forventes vedtaget inden længe.

Det drejer sig om L 13, der i sin helhed kan ses her: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/lovforslag/L13/20161_L13_som_fremsat.pdf

I lovforslaget bliver det også fastsat udtrykkeligt, at kommunerne kan standse udbetaling af tilskud, kræve allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt eller fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningen ikke overholder loven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en større grad af gennemsigtighed med hensyn til, hvordan foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven, anvender støtten.

Temadag 5. november 2016

Under overskriften “Styrkelse af friluftsliv, indflydelse og netværk” inviteres kredsrepræsentanter i Friluftsrådet, medlemmer af lokale samråd og ”Folkeoplysningsudvalg” til temadag. Temadagen foregår på Kulturmaskinen Farvergården 7 i Odense den 5. november kl 9.30 til kl 17. Du finder invitationen herunder.

Indbydelse til temadag 5/11 2016

Nyt formandskab og ny styrelse i DUF

På DUFs delegeretmøde den 5. december 2015 var der valg til DUFs styrelse.
Tidligere formand Signe Bo trådte tilbage efter fire år i spidsen for Danmarks største gruppering af unge og blev afløst af Kasper Sand Kjær (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) som ny formand.

Andreas Højmark Andersen (Danske Baptisters Spejderkorps) er ny næstformand i styrelsen, der også har tre andre medlemmer fra samrådsorganisationerne: Lone Søndergaard Leth Nielsen (DUI-LEG og VIRKE), Jens Nicolaj Malskær (Det Danske Spejderkorps) og Gitte Kjær Petersen (KFUM-Spejderne i Danmark).

Læs mere fra formandens tiltrædelsestale her: http://duf.dk/nyheder-og-analyser/nyhed/ny-duf-formand-vi-skal-genoplive-den-demokratiske-samtale/

 

 

Ny forbundssekretær i DUI-LEG og VIRKE

kenneth-f-christensen-250x300Kenneth F. Christensen er ansat som ny forbundssekretær i DUI med ansvar for den daglige administrative ledelse.

Kenneth F. Christensen er 39 år, medlem af Hvidovre Kommunalbestyrelse og formand for Børne- & Undervisningsudvalget. Derudover har han brugt en del tid i Statsforvaltningen, hvor han har hjulpet børn, der er kommet i klemme. Han har som Socialdemokratisk folketingskandidat haft et særligt fokus på børns vilkår.
Ved siden af alt dette, har Kenneth også arbejdet som selvstændig de sidste fem år, inden for strategisk kommunikation og markedsføring.

Kenneth har også erfaring fra frivillige foreninger: Han har blandt andet været med til at opbygge FOA Ungdom og været bestyrelsesformand for AOF Center Hovedstaden. Samtidig har han været med til at starte Frivillige fightere, der er gruppen af frivillige i Hvidovre Ishockey Fighters og så er han talsmand for Natteravnene i Avedøre.

Kenneth er klar til arbejdet, og glæder sig blandt andet, til at skabe et større internt fokus på medlemsorganisering, samt at gøre DUI synlig som en landsorganisation, der er med på den aktuelle dagsorden nationalt.

Lokale folkemøder – byd ind!

DUF har lanceret et nyt koncept for lokale folkemøder.

Lokale folkemøder styrker demokratiet ved at bringe borgere, foreninger og politkere sammen på én årlig dag, hvor dialogen mellem borgere og politikere er i centrum. DUF stiller fleksibelt koncept til rådighed, som kan tilpasses din kommune.

Se mere her.

Medvirk til udvikling af landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter opfordrer frivllige, foreninger og organisationer til at tage del i udviklingen af de danske landdistrikter.

Det kan du gøre gennem de lokale aktionsgrupper (LAG), som er foreninger oprettet til formålet med penge fra EU og ministeriet. Foreningerne indstiller lokale udviklingsprojekter til tilskud.
LAG

Har det din interesse kan du læse mere om initiativet her: www.livogland.dk/lokale-aktionsgrupper